Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
VOL.2 Kvinder på Assistens kirkegård

På denne unikke byvandring, træder du i fodsporene af nogle af Københavns mest bemærkelsesværdige kvinder. Med mig som din guide slentrer vi igennem Assistens kirkegård, et unikt sted der gennemsyres af historie og betydning. Vi åbner dørene til begravede fortællinger af tidligere tiders kvinder – berømtheder, pionerer og dagligdagens ubesungne heltinder.

En smuk tur på Europas smukkeste kirkegård, hvor vi bla. besøger Natasja , vor tids vildeste rappertøs og seje prisvindende jockey, hvalfangerens datter med en fortælling om Pariser mode og fiskebensskørter, Martha Wærn som lærte unge kvinder at ” wærne om det væsentlige” samt andre spændende fortællinger.

Er vejret godt kan det hænde at jeg danser en hyldest dans til de kvinder der ikke fik et eftermæle bla Thyra Ingeborg Viola Schmiegelow der til gengæld må nøjes med at være den smukkeste kvinde på kirkegården.

Næste ledige events
Apr 5 11:00 AM-12:30 PM
VOL.2 Kvinder på Assistens kirkegårdKapelvej, København N
Flere datoerBook
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Fruentimmerture

Jeg hedder Dorte og jeg er fruentimmeret, som skriver og udbyder byvandringer om Københavns historie, fordi jeg ikke kan lade være. Københavns historie er mageløs, uden sidestykke og jeg elsker at fortælle den og efter en byvandring.nu med Fruentimmerture, vil København ikke længere være den samme by. Det lover jeg!
Når du er turist i udlandet, mærker du hurtigt “lækkerheds faktoren”, når du på din vej igennem byen opsluges af de smukke gamle bygninger, de forførende dufte fra byens lokal kolorit og ja – måske et par af byens historier som du har opsnuset. Men hvor godt kender du egentlig din egen hovedstad? Hvor ofte tillader du dig selv, at komme tættere på, længere ned af de bugtende stræder, tilbage gennem tiden og ind under huden på byens eksistenser? Sikkert sjældent – for du har altid travlt og skal fra A til Z og det er synd, for København rummer et hav af fascinerende fortællinger, som bare ligger og venter på at blive fortalt … for dig måske? Efter 10år som byvandrer har jeg snart en fortælling til hvert et gadehjørne. Du vil blive overrasket.
Som noget særligt har jeg altid et ekstra godt øje på kvindernes historier – de er nemlig ikke rigtig blevet fortalt før. Men det bliver de og på den måde bliver Københavns historie jo fakstisk dobbelt så spændende. Med disse ord byder jeg dig velkommen til at surfe lidt rundt og se om det er noget for dig.

Jeg glæder mig til at møde dig og tage dig med på en guidet tur.

Kærlig hilsen Dorte
Storyteller, byhistoriker, koreograf og kulturformidler …. tidligere balletdanser

FruentimmertureVandværksvej 303250 Gilleleje
dorte@fruentimmerture.dk+45 20 21 88 81
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2024 Fruentimmerture
Fra 160 kr./person
Company logo
Fra 160 kr./person